Foredrag
Fortællingen i moderne børnekultur
Et foredrag, der henvender sig til forældre, pædagoger og lærere. Et foredrag om børns historier, og hvad de handler om, og hvorfor drenge ofte fortæller blodige og grusomme historier, og pigerne vælger mere sociale vinkler på deres historier, men alligevel ikke altid... Et foredrag om, at det er sjovt at fortælle, og hvor vigtigt der et at træne børn og unge i kreativ mundtlig formulering.
Et foredrag om fortællingens betydning for børns sproglige udvikling og deres sociale integration. Mundtlighed er stærkt undervurderet og dyrkes kun spredt i det danske skolesystem. Betydningen af at have et godt mundtligt sprog kan ikke undervurderes. Næsten uanset, hvad man foretager sig, begynder det med, at nogen siger noget til andre. Hvis det siges rigtigt, får man indflydelse - gør man det forkert, kommer man aldrig til orde.
Kreativ mundtlighed: Digt og fortæl din egen historie, så den fænger og holder tilhørerne fast. Lær at stå på en scene og få tillid til hukommelsen, så du kan smide manuskriptet. Mærk dine tilhørerne og vid, hvad du siger hvornår. Betydningen af god mundtlighed i en integrationstid er enorm.
Et foredrag om erfaringerne med konkurrencen Gi en Historie og perspektiverne i god mundtlighed.
Reference Rådmandsgade skole.
Varighed: 90 min.
