Konkurrencen

Tilmelding til konkurrencen:


Læs mere om Temaet:
... Måske er der allerede et bestemt sted, der hvor du bor, som du har lagt mærke til, fordi du synes, det ser spændende og mærkeligt ud. Eller også får du lige pludselig øje på eìt, når du går dig en tur, og prøver at lægge mærke til omgivelserne på en anden måde, end du plejer. Det kan måske være en stor sten, et gammelt træ, et underligt hus, eller bare et hjørne i en park, du synes er mystisk, og som sætter fantasien i gang og er porten ind til en eventyrlig og fantastisk verden. Det kan også være en statue i den by, du bor i, som du ikke ved noget om. Eller måske har du lyst til at fortælle en historie om, hvorfor en fabrik er lukket og forladt? Måske er der allerede en gammel historie om stedet, som du har hørt og kan bruge, eller måske vil du helst selv finde på noget. Det vigtigste er, at du og dine kammerater synes, at netop det sted, I vælger, er noget helt særligt for jer.
Prøv at finde ud af, hvad det er, der tiltrækker din opmærksomhed. Hvad for nogle billeder får du i hovedet, når du tænker på stedet, og hvad forestiller du dig, der er sket deìr? Undersøg hvorfor stedet er spændende og brug det som inspiration til at fortælle din historie.
Vi glæder os til at høre om jeres sted og håber at I har lyst til at være med.

Indhold
Historier fortælles mundtligt på grundlag af de historier, børnene har digtet. Lærerne fungerer som konsulenter sammen med klassen. Historierne må ikke skrives ned, men skal fortælles frit mundtligt.

Historiernes længde: Alle børnenes historier må vare minimum 3 og maximum 6 min.

Storyboard-konkurrencen
Som en del af konkurrencen inviteres alle elever fra de deltagende klasser til at tegne deres historier som et storyboard (en tegneserie) og sende dem ind.

Hvem deltager?
5. klasser pr. august 2010 på alle landets skoler. Max. deltagerantal: 150 klasser.

Præmier
Der uddeles diplomer til alle deltagere.

Pris:
300,- pr. klasse. Man er først endeligt tilskrevet konkurrencen, når afgiften er betalt.
Konkurrencen: I lighed med sidste år er konkurrencen delt i en fortællekonkurrence og en storyboard-konkurrence.

Tilmelding senest 16. juli 2010

Tilmelding:




Gi en Historie
Kreativ mundtlighed